Hey Smukke.
Fantastisk at du læser med i dag.
Det er simpelthen SÅ fedt, at du gerne vil udvikle dig og blive klogere på, hvordan du kan gøre tingene bedst muligt for dig og din virksomhed.
Klap lige dig selv på skulderen.
I dag skal vi tale om, hvad du gør, når du har 1000 ideer og en masse værktøjer, som du gerne vil videregive til dine kunder, men du simpelthen ikke ved, hvor du skal starte.
Det er nemlig noget, jeg rigtig ofte ser hos mine kunder.
Hvordan de SÅ gerne vil bidrage.
Har 1000 ideer.
Er klar til at handle.
Men faktisk går i stå, fordi de ikke ved, hvor de skal starte.
Først vil jeg tale med dig om, hvilke (alvorlige) konsekvenser det har for din virksomhed, hvis du ikke får styr på dine mange ideer.
Popcornmaskinen bliver en hindring for succes
Selvom det egentligt kan virke mega fedt at have en masse ideer, så er der ingen tvivl om, at det faktisk på sigt betyder, at du ikke får succes (hvis du ikke får styr på ideerne).
Alle de her mange ideer vil resultere i:
1) Du vil hoppe fra idé til idé, når noget er udfordrende
Måske har du allerede oplevet det.
At du sidder og arbejder på en af dine ideer.
Pludselig er der noget, der er udfordrende, svært eller hårdt.
Måske har du en sur kunde.
Noget teknik der ikke virker.
Eller lignende.
Og pludselig virker en af dine andre (fantastiske) ideer meget mere tillokkende.
Problemet ved det her er, at du altid vil møde udfordringer – ligemeget hvilken idé, du går med.
Og hvis du fortsætter med dette mønster, så vil det betyde, at du aldrig får gennemført nogle af dine idéer.
Jeg siger det lige igen.
Du vil møde udfordringer ligemeget, hvilken idé du går med.
Det er ikke løsningen at gå over til noget andet i stedet.
2) Du vil aldrig specialisere dig
Når du hopper fra den ene idé til den anden, så vil du aldrig blive rigtig god til specifikke konkrete ting.
Du vil aldrig dykke dybt i materialet.
Du vil aldrig dykke dybt i at udarbejde produkter.
Du vil aldrig dykke dybt i at lære mere om lige præcis dette ene emne.
Det vil sige, at du vil være god til rigtig mange ting, men ikke til 1-3 specifikke ting.
Nu er det jo ikke dårligt at være god til mange ting.
Men.
Der stor værdi i at være specialiseret.
Dine kunder skal vide, hvad det er de får hos dig.
De skal vide præcis, hvad det er, du er god til.
Og det kan de ikke, hvis du den ene dag arbejder med mindfullness, den næste med heste, den næste med fitness, den næste med…Jeg tror du har forstået pointen.
3) Du vil aldrig rigtig komme i gang
Når du har mange ideer, så kan du være i tvivl, om det nu er den rette idé, du handler på (når du endelig beslutter dig for at handle).
Jeg vil vædde med, at du kender til det.
At du har besluttet dig for, at nu vil du gå i gang med (sæt selv ind).
Og inden du ser dig om, sidder du og bliver i tvivl, om det nu også var den rette idé at gå i gang med.
Du begynder at tvivle.
Måske laver du (endnu en gang) mindmap over dine mange ideer.
Problemet er, at uanset hvilken idé du går i gang med, så vil tvivlen altid være der.
Hvis du ikke får prioriteret dine ideer, så vil der altid være denne her nagende følelse “er det nu det rigtige, som jeg arbejder på?”.
Dvs. at du faktisk aldrig rigtig kommer i gang.
Det bliver en ond cirkel, der i sidste ende betyder, at du nok ender tilbage i et 8-16 job.
Av hva.
Sådan starter du op som selvstændig, selvom du har 1000 ideer og ikke ved, hvor du skal starte henne
Så lad os se på, hvad du så kan gøre med de her mange ideer, som du har.
Hvordan gør du det til din fordel?
Hvordan kommer du videre fra der, hvor du er i dag – til der, hvor du gerne vil være?
Det vil jeg gerne give dig nogle tips til.
1) Skab overblik
Find et stort stykke papir.
Har du mange ideer, så skal det være virkelig stort.
Nu sætter du dig ned, og så begynder du at skrive alle dine mange ideer ned.
De skal ud af hovedet.
Du skal ikke redigere.
Tænke ideerne videre.
Du skal bare have dem ud af hovedet og ud på papiret.
ALLE ideerne.
Lad det flyde.
Formålet er, at du får et visuelt overblik over, hvilke ideer der ligger og rumsterer rundt inde i dit smukke hoved.
2) Prioriter – med både kroppen og hovedet
Når du er færdig med at brainstorme og skrive ideer ud på dit store stykke papir, så skal du træde et skridt tilbage.
Det bedste er, at du lader det ligge et par dage.
Herefter går du tilbage til dit stykke papir, og ser på det med friske øjne.
Nu skal du prioritere.
Men inden at du prioriterer, så skal du sørge for at få kroppen med.
Sæt dig derfor og luk øjnene.
Træk vejret dybt 10 gange.
Mærk din krop.
Bed den om at fortælle dig, hvordan det føles, når noget er HELL YEAH.
Bed den om at fortælle dig, når noget er no go.
Bed den om at fortælle dig, når noget er måske.
Og kom så tilbage og kig på dit papir.
Prioriter nu dine mange ideer efter 1 = HELL YEAH
2= lidt mindre HEll YEAH.
Osv.
Du tager simpelthen et stykke papir, hvor du prioriterer alle dine ideer fra 1 og nedefter.
Vær opmærksom på ikke at gå i “det kan ikke lade sig gøre” – mode.
Lige nu er alt muligt – du skal blot finde ud af, hvad du har MEST energi på og så prioritere nedefter.
3) Hæng det op
Hæng din prioriterede liste op.
Beslut dig for, at du fremover kun vil handle på HELL YEAH ideer.
Og her mener jeg altså ideer, der får dig så meget op at flyve, at du næsten ikke kan lande igen.
Det giver ikke mening at handle på noget, der er sådan “det ville da være meget smart”.
Det skal føles rocker godt!
Snyd ikke dig selv
Læg mærke til, hvis du begynder at sige følgende til dig selv.
“Det er svært”.
“Alle mine ideer føles lige gode”.
“Jeg kan ikke mærke, hvilke der er bedst”.
Omformuler da din indre dialog til.
“Jeg ved lige præcis, hvad jeg gerne vil”.
“Jeg ved, at nogle af mine ideer er bedre end andre”.
“Jeg kan sagtens mærke, hvilke ideer der er de aller bedste”.
Du ved 100 % godt, hvad du skal gå med.
Giv dig selv tid til at mærke efter.
Hav en idéboks
Hvis du er sådan en idékanon, som jeg tænker, at du er, siden at du læser med så langt.
Så anbefaler jeg dig at have en idéboks.
Det er sådan en fin lille boks/eller mappe, hvor du putter alle dine ideer ind i.
Meningen er, at du skal have dem ud af hovedet, når de dukker op.
Så hver gang du får en ny idé, så skriver du den ned og putter i boksen.
Du handler ikke på den.
Efter en måned går du så tilbage og se på dine mange idéer.
Her vil du opdage, at mange af de idéer, der i øjeblikket føltes VIRKELIG gode slet ikke var så gode alligevel.
Så dem smider du ud.
Måske er der en enkelt, hvor du tænker – den her vil jeg holde fast i.
Og så kan du så beslutte enten at arbejde videre på den nu, eller lade den sidde i mappen lidt længere.
Jeg håber virkelig, at du med dette indlæg får styr på dine idéer – det er meget vigtigt for din videre succes.
Jeg ved, hvor ødelæggende det er for både dig og din virksomhed, hvis du ikke får gjort noget ved det.
Så…vil du have mere inspiration?
Så anbefaler jeg dig at komme med i min fantastiske Facebookgruppe lige her.
Jeg ønsker dig en dejlig dag.