Minipiller – Ødelægger de (også) dit liv?
Okay måske virker det egentligt mærkeligt, at jeg skriver det her opslag.
Det er i hvert fald et mere personligt et af slagsen – og ja det første blogindlæg, jeg har skrevet i et stykke tid.
Men jeg synes simpelthen, at det er SÅ vigtigt, at jeg ikke kan lade være.
Det er SÅ vigtigt, at der er flere, der får nys om det her, og virkelig overvejer og tænker over, hvad de putter i deres krop.
Så som du måske kan se på overskriften, så vil jeg gerne tale med dig om minipiller.
Ja I know – måske lidt ude for kontekst i forhold til manifestation – og dog så alligevel overhovedet ikke.
Lidt baggrundsviden, som ja I know kommer lidt nært på mit personlige liv – du kan jo bare suse væk, hvis det er for meget, at vi nu skal tale om sex – haha (eller overveje om du måske er en lidt tør kiks, hvis du ikke kan tale om det).
Da jeg var helt ung tog jeg P-piller.
Altså vi snakker så ung, at jeg nærmest ikke kan huske, hvornår det var.
Altså
Så
Ung
Haha.
Mit humør lettede.
Jeg tabte mig.
Og jeg troede at alt var godt.
Lige indtil den da, hvor jeg var single og droppede minipillerne for en tid.
HOLY FUCKING MOLY.
Lige pludselig kunne jeg mærke mig selv igen.
Det var som om, at en sort sky lettede omkring mig.
Som at komme ud af en osteklokke, som jeg havde været i i måske 7 år.
SÅ SKRÆMMENDE!
Jeg blev SÅ meget gladere.
Mere udadvendt.
Mere passioneret.
Fik mere energi.
Og ja – ALT blev faktisk bare bedre.
Og så fik jeg en kæreste.
Og begyndte på minipiller igen.
For hvem faen gider at skulle tage et kondom på hver evig eneste gang – ikke mig.
Og langsomt blev jeg lullet ind i “mørkets land” (ja uden pis sådan føltes det sgu) igen.
Jeg bortforklarede det med, at jeg da måske også havde mistet min passion lidt.
At livet måske da også var blevet lidt leverpostejs agtigt.
Og tænkte faktisk ikke så meget over, at det kunne være minipillerne, der igen var på spil.
Lige indtil jeg ville have mit første barn.
Og jeg stoppede igen.
BAM – tilbage til det gode humør (og sexlyst – hello there – hvor har du været?!).
Det var den skønneste følelse.
At kunne mærke mig selv igen OG have lyst til sex.
Helt ærligt, så troede jeg bare, at jeg var blevet sådan en tør kiks, der faktisk ikke rigtig gad den slags så meget længere – du ved…man bliver jo ældre.
Efter det her tog jeg dem ikke i en lang periode.
Min mand og jeg valgte simpelthen bare at bruge kondom, og det kørte sgu egentligt meget fint.
Når vi ville have børn (kan du sige tre på fire år), så stoppede vi selvfølgelig bare, og når vi ikke ville have børn, brugte vi det bare igen.
Indtil jeg for nyligt tænkte.
Aaarrrh…Lad mig da lige prøve igen.
Det kan jo være, at det er blevet bedre til at lave dem.
At der er mindre hormon i.
Bla bla bla bla.
Så for ca. 3 uger siden, forsøgte jeg igen.
Og laaaangsomt…Men sikkert skete det samme igen.
Jeg blev sur.
Mobset.
Overfølsom.
Irriteret på alt og alle.
Passionsløs.
Og jeg skal komme efter dig.
Efter mine tidligere erfaringer var jeg selvfølgelig obs på det og for tre dage siden valgte jeg igen at stoppe, og nu sidder jeg her på den anden side og tænker FUCKING HELL – det er FOR SINDSYGT, hvad det gør ved mig.
Imens jeg tager dem, kan jeg godt mærke forandringer sniger sig ind, men det er først, når jeg stopper igen, at jeg kan mærke HVOR FUCKED UP de gør mig.
SÅ!
Til dig der er på minipiller, P-piller og lign.
Døjer du med depression, humørsvingninger, tudeture, manglende sexlyst – så overvej, om det er værd at tage en pause blot for at se, om det påvirker dig lige så meget, som det påvirker mig.
Det er simpelthen SÅ uhyggeligt!
Selvfølgelig skal du konsultere din læge, tage ansvar for din egen krop og bla bla bla – men det ved du jo godt for du er et voksent menneske.
Jeg synes dog alligevel, at det er vigtigt, at vi får italesat det her noget mere.
For jeg tør slet slet slet ikke tænke på, HVOR mange kvinder, der render rundt i sådan en døs af mørk sky blot pga. de hormoner, der er i det her skidt.
Del endelig med dem du tænker kan have brug for det, og lad os skabe fokus på noget, der bliver talt ALT for lidt om!
De kærligeste hilsner fra – den nu glade igen,
Miella
Ps. Del endelig gerne dine erfaringer i kommentarfeltet på Facebook eller hvor du nu lige har set opslaget. Vil så gerne høre dine erfaringer.