fbpx

Hvordan jeg gav alle mine ting væk til (utrolig glade og lidt forundrede) naboer

Og flyttede hele familien til Bali

Jeg kigger ud i bryggerset. 

På gulvet ligger der så meget vasketøj, at jeg helt har glemt, hvad farve gulvet har. 

Man skulle tro, at vi ikke havde vasket tøj i flere måneder, men sandheden er, at dette lager af vasketøj er kreeret på under 3 dage. 

Jeg har nemlig to små børn (og en mand), der har en indbyrdes konkurrence om, hvem der kan spilde hurtigst og mest på deres tøj. 

Man skulle faktisk tro, at de tjente monetos for hver gang, at de skiftede tøj. 

Jeg behøver vel næppe fortælle dig, at det her var LANGT fra, hvad jeg havde drømt om, da jeg fik to små søde drenge, en mand og et hus. 

Livet er for kort til vasketøj, indkøb, madlavning og alt in between

Jeg ved ikke med dig, men jeg nyder IKKE at vaske tøj. 

Jeg nyder IKKE at bruge oceaner af tid i køen i Rema. 

Jeg nyder IKKE, at gøre rent (oooooh my….der skal gøres meget rent med to små børn). 

Jeg synes simpelthen, at livet er for kort til den slags, og derfor var det utrolig frustrerende at befinde mig selv i den situation, hvor vasketøjet bogstaveligtalt var ved at vokse mig over hovedet (og jeg begyndte at have mareridt om det om natten). 

Sådan var mit liv for blot få år siden. 

Hverdage hvor jeg tonsede rundt for at få enderne til at mødes kun for at føle, at de omtalte ender gjorde alt, hvad de kunne for ikke at nærme sig. 

 

Hvordan jeg gav alle mine ting væk til (utrolig glade og lidt forundrede) naboer, og flyttede hele familien til Bali

Jeg sidder i min sofa. 

Træt. 

Udmattet. 

Jeg tænker tilbage på min dag. 

Hvad har jeg egentligt udrettet?

Ikke noget af vild værdi. 

Det meste af dagen er blevet brugt på huslige pligter som vasketøj, rengøring, indkøb, madlavning og at tørre pletter op efter mine konkurrende børn. 

Min mand er i Jylland med arbejdeT, og kommer først hjem om 2 dage, og jeg sidder fyldt med dårlig samvittighed over, at børnene endnu en dag har set for meget flimmerkasse. 

I det her øjeblik beslutter jeg mig for, at det skal være slut. 

Det skal være slut med, at vi render stressede rundt for at få det hele til at gå op. 

Det skal være slut med, at jeg bruger 90 procent af min tid på huslige pligter, som jeg slet ikke finder sjovt.

Jeg vil noget andet!

Jeg vil flytte til Bali igen!

Basta.

Hvis en af os siger, at vi vil flytte til Bali igen, så skal den anden sige NEJ!

Sådan var ordet, da vi sad i taxien på vej mod lufthavnen på Bali tilbage i 2016. 

Vi var FÆRDIGE med Bali (troede vi). 

Vi havde fået nok. 

Det havde slet ikke været, som vi havde håbet på. 

Alt for mange udfordringer

Alt for mange problemer. 

Vi kigger på hinanden og bliver enige om, at hvis den ene af os på noget tidspunkt får ideen at flytte tilbage til Bali igen, så skal den anden sige NEJ. 

Vi er meget enige om dette!

 

YEAH! Lad os flytte til Bali igen

Man har et standpunkt til man tager et nyt. 

Og en to tre – vi blev enige om, at det var en god idé at flytte tilbage til Bali igen. 

Vi kontaktede vores gamle Nanny og spurgte, om hun var interesserede i at arbejde for os igen – tjek. 

Vi talte med mæglere om at sætte huset til salg. 

Vi bookede flybilletter. 

Vi gav en masse af vores ting væk til vores naboer. 

Vi var klar!

Og så blev jeg gravid

4 måneder efter, at Mr. Elliot blev født – blev jeg gravid igen. 

Vi har hele tiden ønsket os tre, men hånden på hjertet – vi blev noooooget overraskede over, at det gik så stærkt (specielt fordi min mand har fået af vide, at han ikke kunne få børn af 3 forskellige læger – lad os bare sige, at de tog grueligt fejl). 

Planen var lagt – flybilletterne var booket….og nu skulle der regnes en fødsel ind i planen!?!

Og sådan gik det til, at vi gav alle vores ting væk og flyttede tilbage til Bali. 

Vi var pænt spændte på, hvordan vi ville have det, når vi sad i taxien fra lufthavnen. 

Ville vi tænke “hvad pokker laver vi her?”

Eller ville vi tænke “yes – this is it”. 

Heldigvis blev det det sidste, og det der i 2014 var en ikke så god beslutning for os er nu blevet den absolut bedste beslutning for os. 

Nu har vi nogen, der vasker vores tøj. 

Vi har nogen, der gør rent for os (3 gange om ugen). 

Vi har nogen, der fikser, når der er noget, der går i stykker på huset. 

Og…..jeg kan sidde og skrive det her blogindlæg lige her med denne udsigt. 

Not to shabby!

Leave a Comment