fbpx

Har du en sund balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv?

Eller kniber det lidt med det?

 

Det er fuldstændig ligegyldigt at skabe gode resultater, hvis du ikke er nærværende i dit liv

I mange år – som i VIRKELIG mange år jagtede jeg resultater.

Jeg følte mig kun god nok, når jeg skabte resultater – når jeg præsterede.

Det betød også, at min selvværd var dybt afhængig af, hvor gode resultater jeg skabte.

Hvis jeg havde perioder, hvor jeg ikke solgte noget i min virksomhed eller perioder, hvor jeg ikke vidste, hvad mit næste skridt var – så følte jeg mig uduelig og slet ikke god nok.

Mit selvværd var i bund.

Når jeg til gengæld skabte vilde resultater, solgte en masse, gjorde en forskel for mine kunder (tog ansvar for deres succes), SÅ – jeg SÅ følte jeg mig god nok.

Det her blev en jagt på hele tiden at skabe resultater.

For hvis jeg ikke skabte noget eller præsterede – hvem fanden var jeg så?

Så var det hele jo ligegyldigt.

Eller det troede jeg i hvert fald.

Helt konkret betød det, at jeg oksede der ud af.

Jeg var ude og løbe to dage efter min første søns fødsel (der havde taget 38 timer).

Hvad jeg tænkte på dengang, det ved jeg fandme ikke – det var helt skævt og sårbart for mig at indrømme. 

Jeg begyndte at have kunder igen 1 måned efter, at han blev født – for jeg kunne jo ikke bare sidde der ikke og skabe resultater (den gang kunne jeg ikke se, at bare det at være mor i sig selv er en kraftpræstation af de store).

Jeg oksede og ase og masede.

Knoklede der ud af.

Tog den ene uddannelse efter den anden.

Sammensatte det ene nye produkt efter det andet.

Jeg var konstant til rådighed for mine kunder.

Pleasede som en i pokker.

Blot for at føle mig god nok.

Det her gjorde jeg i mange mange år, og jeg er sgu faktisk ikke helt stolt af at indrømme det, men det er den “grusomme” sandhed – hehe.

Livet passerede lige foran mine øjne, og jeg var ikke nærværende, fordi jeg havde så travlt med at please andre og mit ego.

Jeg havde den dejligeste familie, men var ikke nærværende overfor dem, fordi jeg jo skulle skabe resultater (for at føle mig god nok).

Det var helt off.

Stille og rolig gik det dog op for mig, at det her knokleri jo på ingen måde kunne blive ved.

For hey – hvorfor skabe en masse resultater, være der for mine kunder, okse rundt for andre, hvis jeg ikke engang havde tid til at nyde mine egne børn og være nærværende i mit eget liv.

Jeg husker specielt en dag, da min midterste stod og trak mig i buskebenet og sagde moar moar moar – imens, at jeg havde travlt ved at svare på en kundemail.

Lige der…Lige der besluttede jeg mig for, at det skulle være nok.

Hvis jeg ikke kunne formå at skabe en livsstil, hvor der var plads til både min passion OG mine børn OG mig selv OG min mand, så ville jeg hellere være fri for at have en virksomhed.

 

At multitaske er i virkeligheden ikke at gøre noget som helst godt

Jeg har altid syntes, at det var lidt sejt, at jeg er så god til at multitaske.

Indtil det gik op for mig, at jeg ikke er nærværende i nogle af de ting, jeg har gang i, når jeg forsøger at gøre flere ting på en gang.

At lege med ungerne OG svare på mails samtidig – det er simpelthen bare hul i hovedet.

Jeg ved, at det her med at have balance i mellem arbejdsliv og privatliv er pisse svært for mange selvstændige.

Når de er sammen med børnene, så tænker de på, hvad de “burde” lave i virksomheden.

Når de sidder og arbejder på deres virksomhed, så tænker de, at de “burde” være mere sammen med børnene.

Hvis du kender til at have det sådan, så vid at jeg forstår 100 procent, hvordan du har det.

Vid også, at det ikke er godt for nogen, og at det kun er dig, der kan ændre det her mønster.

For det er blot et mønster.

Og mønstre kan ændres.

Fedt ik?

 

Du kan beslutte dig for at være 100 procent nærværende i dit liv

Rent konkret kan du, når du er sammen med din familie:

  • Lægge din telefon væk.
  • Slukke din telefon.
  • Lade være med at tage din telefon med, hvis i tager ud.
  • Lave en to do liste inden, du forlader dit skrivebord, så du ikke har nogle løse ender.
  • Minde dig selv om, at livet sker lige her og nu

 

Rent konkret kan du, når du arbejder:

  • Beslutte dig for mentalt, at nu arbejder du – og du må tænke på ungerne senere.
  • Lave en todo liste over de tasks, du gerne vil nå (vær realistisk) og så hop ud i det.
  • Være produktiv og nærværende i dit arbejde – det vil gøre, at det er lettere for dig at være nærværende overfor din familie senere.

Det handler i virkeligheden om at tillade dig selv at være nærværende i dit liv, og ikke okse og stresse sådan rundt.

Måske det er på tide at stille dig selv spørgsmålet “hvad er det, du skal nå?”.

Livet sker lige her og nu.

Klem M

Ps. Jeg vil gerne være helt ærlig overfor dig, jeg synes stadig til tider balancen kan være svær – og jeg tror faktisk det er en del af det, at være selvstændig – Man er passioneret og elsker sit arbejde, og kan hurtigt komme til at være på arbejde hele tiden oppe i hovedet – det er dog ikke særlig sundt for hverken dig eller dem omkring dig.

Pps. Vil du gerne have en virksomhed, der giver dig frihed til at arbejde alle steder fra med tid til din familie og det, du drømmer om – så er det her forløb lige noget for dig

Leave a Comment