Du er mellem 25 og 50 år (give and take).
Du har store drømme om at få succes med din egen virksomhed – måske er du allerede godt i gang – måske er det stadig blot ved drømmen.
Du bryder dig ikke om at have en chef, og befinder dig rigtig skidt i det traditionelle setup med 8 – 16 job.
Faktisk har du helt ærligt aldrig rigtig forstået det her med at have et job og en chef.
Du har så mange gode ideer, som du gerne vil handle på, og føler dig derfor hurtigt fanget i det traditionelle set up.
Desuden hader du at skulle spørge om ferie, og vil helt bare kunne gøre præcis, som det passer dig (når det passer dig).
Du har også altid elsket ideen om, at der ikke er noget loft for, hvor meget du kan tjene.
Derfor elsker du virkelig tanken om at være din egen chef.
Du vil have frihed, penge, og plads til at gøre, som det passer dig.
Du vil meget gerne servicere og bidrage
Der er ingen tvivl om, at du har et stort hjerte, og at du bare SÅ gerne vil hjælpe andre.
Du vil gerne dele i kærlighed og vil gerne servicere i kærlighed.
Dog vil du ikke gøre det for enhver pris.
Du vil have betaling for det, fordi du ved, at der skal penge til for at tingene løber rundt.
Du har desværre ret mange udfordringer i forhold til at få din virksomhed til at køre, præcis som du gerne vil.
Du holder dig selv tilbage
Du har tendens til at holde dig selv tilbage.
Måske fordi du før har fået at vide, at du var for meget, for dominerende for mærkelig eller noget fjerde.
Du sætter dig ofte mål, men er desværre slet ikke produktiv nok.
Af en eller anden årsag (som du måske ikke helt selv er klar over), så kommer du til at overspringshandle med f.eks. Facebook, telefon, Instagram og lign.
Du er nervøs for at være synlig
Du kan godt være nervøs for, hvad andre nu vil sige, hvis du for alvor begynder at være synlig.
Hvad med dine venner, familie og gamle kollegaer?
Vil de tro, at du er blevet skør, fordi du bryder med de faste rammer?
Du vil gerne kombinere både det praktiske og det spirituelle
Jeg forestiller mig, at du arbejder med en eller anden form for virksomhed, hvor du både kan gå praktisk til værks og samtidig have din spiritualitet med.
Det her med spiritualitet er måske noget lidt mærkeligt for dig.
Du vil SÅ gerne eje din spirituelle side noget mere, men føler dig samtidig lidt åndssvag, når du hører dig selv tale om det.
Der er dog ingen tvivl om, at du har nogle kæmpe gaver, som kan udvikle sig helt utroligt, hvis du får hjælp til at se dem selv.
Du tvivler en del på dig selv
Er der mon nogen der vil købe mine produkter?
Er det for dyrt?
For billigt?
Kan jeg overhovedet gøre en forskel med det, jeg kan?
Desværre er det blevet ret normalt for dig at have indre dialoger som dette.
Dialoger, der holder dig tilbage fra at rykke sig, selvom du gerne vil.
Vil du gerne have et ugentligt kærligt boost, så anbefaler jeg dig, at du hopper med på Miellas Mandags Motivation
Du har virkelig mange ideer
Du kan sindsygt godt lide at skabe nye produkter og nye ting.
Nogle gange så meget, at det kan tage lidt overhånd for dig.
Du vil SÅ gerne sælge de ting, som du laver, men samtidig kan du godt være lidt bange for at være synlig.
Du er nervøs for at virke spammende eller nervøs for at irritere andre.
Så i stedet for at give den 100 % gas, så viser du måske kun 30 % af, hvad du virkelig kan.
Du går og håber på at finde en ”magisk” løsning, der kan hjælpe dig til at rykke dig, og du har behov for at blive mindet om, at det tager tid at opbygge en virksomhed, og at det kræver hårdt (men sjovt) arbejde at få tingene til at køre.
Du kan godt være ret vævende i dit brand og dine koncepter
Det hænger sammen med, at du både har mange ideer, men samtidig også er bange for at begrænse dig.
Du vil så gerne hjælpe så mange som muligt.
Desværre betyder det, at du ikke får hjulpet ret mange, fordi dit brand er for utydeligt og uklart.
Man kan være fristet til at sige, at du skyder lidt i øst og i vest.
Du er villig til at investere i dig selv
Du er villig til at investere i dig selv både økonomisk og tidsmæssigt.
Du ved godt, at det koster noget, hvis du skal have hjælp ude fra, og har ingen forventning om at få det hele serveret på et sølvfad.
Du er villig til at give den gas, så du rykker dig.
Du mangler ofte struktur, og er ikke produktiv nok
Der er ingen tvivl om, at det godt kan knibe lidt for dig med at være struktureret.
Du kan egentligt bedst lide bare at gå med den energi, der lige er den pågældende dag.
Men du ved også godt, at det betyder, at du slet ikke opnår det, som er muligt, og du ved godt, at det betyder at du igen ikke får udnyttet dit fulde potentiale.
Du vil SÅ gerne gøre noget ved dette (det siger du i hvert fald), men du ved ikke helt, hvordan du skal gøre.
Derfor kan det godt ende lidt ud i, at den ene dag tager den anden, og at du ikke helt får handlet på de ting, som du gerne vil.
Du kan også godt have tendens til at gå i panik over små detaljer og glemme det store forkromede overblik.
Desværre mister du ofte troen på sig selv
Du ved og kan mærke, at du har LANGT mere at bidrage med, men fordi der ikke er mere flow, så begynder du at tvivle på dig selv og tro, at det er dig, der er noget galt med.
Det betyder, at du kommer til at stoppe dig selv igen og igen – måske endda, når der lige er ved at være gennembrud.
Du har også utrolig mange forskellige finurlige og smarte måder at sabotere det for dig selv på.
Det kan være, at du hæver og sænker priserne konstant (åh ja det her med priser, kan virkelig være udfordrende for dig).
Du er uklar i dit brand og uklar på dine priser
Det kan betyde, at du skyder med spredehagl, og kunderne derfor ikke har den fjerneste anelse om, hvad du egentligt laver.
Det kan betyde, at du giver alt for hurtigt op, når du skal markedsføre en workshop eller et produkt.
Det får dig til at blive rigtig sur på dig selv.
”Øv se nu bare der – jeg har ikke, hvad der skal til”, og på de rigtig dårlige dage overvejer du, om du måske skal gå tilbage til bare at få et fuldtidsarbejde.
Men det er ikke en mulighed for du ved jo godt, at det her med at have en chef og faste arbejdstider er noget gøgl.
Fordi du har så mange ideer kan du godt komme til at lave alt for mange forskellige produkter, der peger i hver deres retning.
Det betyder igen, at du bliver uklar i din markedsføring, hvilket resulterer i, at dine kunder ikke kan mærke dig.
Samtidig så har du nogle skjulte gaver, som meget vel kunne være af spirituel karakter, som du ikke helt får vist 100 %
En gang i mellem nævner du måske lidt om det, men ret hurtigt ryger du tilbage i fornuften og fortsætter med at arbejde ud fra hovedet.
Åh ja det er også en stor udfordring for dig – at huske kombinationen imellem hovedet og hjertet.
Nogle gange løber hjertet af med dig og nogle gange løber hovedet af med dig.
Du ved godt intuitivt, at du rykker dig mest, når du følger intuitionen, men det er som om, at den der dumme fornuft ikke rigtig vil slippe taget i dig.
Der er ingen tvivl om, at du gerne vil tjene mange penge, men samtidig er det lidt som om, at der er noget, der clasher inden i dig.
For du vil jo også bare gerne hjælpe så mange som muligt.
Du kender til manglende pengeflow og er usikker på din målgruppe
Der er ingen tvivl om, at der ligger nogle begrænsende overbevisninger omkring penge, der virkelig kan rykke dig, hvis du får arbejdet med dem.
Angående din målgruppe, så kan du som sagt godt være noget utydelig.
Du er passioneret omkring mange ting, og du kan ikke fordrage, når nogen siger til dig, at du kun kan fokusere på én ting.
Det får dig til at føle dig kvalt, og du kan mærke, hvordan alt energien bare suser ud af dig.
Derfor ved du også, at du må have flere ting i spil i din virksomhed, men du er lidt i tvivl om, hvordan du skal gøre det til et konkret koncept og hvordan du skal markedsføre det.
Og åh – fik jeg nævnt det med priser – det er svært for dig.
Du vil rigtig gerne have mere styr på det tekniske
Du vil gerne have en fancy hjemmeside.
Nogle kick ass online produkter.
Smarte e-bøger.
Fede workshops.
Og du vil gerne have, at så meget af det som muligt kører automatisk.
Men desværre mangler du (noget af) den tekniske viden.
Du har da forsøgt dig lidt frem, men helt grundlæggende bliver du holdt tilbage af, at du ikke er mere teknisk.
Du har nok mere end en gang fortalt dig selv, at det her med teknik – det kan du ikke finde ud af.
Jeg ved jo godt, at du sagtens kan, men at du bare lige skal have hjælp til at komme i gang.
Du sammenligner dig selv med andre
Når dit humør er i bund, så kan du godt komme til at bruge lang tid på at sammenligne dig med andre.
Du kan godt komme til at sidde og kigge på andres hjemmesider og tænke ”hvorfor kan de, når jeg ikke kan” og inden ret længe, så tvivler du igen på dig selv.
Heldigvis ved du, at du med fokus på din positive indre dialog kan komme op igen, men det er nogle gange som om at det er op ned op ned hele tiden, og det irriterer dig.
Du mangler balance i arbejdsliv og privatliv
Du er meget passioneret omkring dit arbejde, og derfor kan du godt have svært ved at adskille arbejdsliv og privatliv.
Det betyder også, at du ikke er super god til at holde ferie, weekend og den slags.
Du har jo alle dine gode ideer, som du gerne vil arbejde med, og der er ingen tvivl om, at du er virkelig passioneret omkring det, du laver.
Samtidig føler du også hurtigt, at du kommer bag ud, hvis du ikke er i gang det meste af tiden.
Du ved godt, at det vil være godt for hovedet at tage et break en gang i mellem, og du kan også godt have dårlig samvittighed overfor din familie og venner, fordi du godt kan have tendens til at være lidt fraværende, tjekke mails på upassende tidspunkter og lign.
Men det er bare som om, at du ikke rigtig kan lade være – det er jo din passion.
Du drømmer om at kunne være fri
Nogle gange drømmer du om at hive teltpælene op og flytte hele mollevitten til udlandet.
Du elsker trygheden, men elsker også samtidig variation og eventyr.
Derfor er det også vigtigt for dig, at din virksomhed er flytbar, og at det er muligt, at du kan arbejde fra udlandet, hvis muligheden byder sig.
Du har et stort behov for variation
Der er ingen tvivl om, at du har brug for variation.
Laver du det samme dag ind og dag ud så røv keder du dig lyn hurtigt.
Derfor dur det heller ikke for dig, hvis nogen siger til dig, at du kun må arbejde med én ting.
Det lukker din kreativitet ned, og du skal have mulighed for at kombinere flere sider af dig selv i din virksomhed.
Det kan dog godt betyde, at du nogle gange bliver lidt forvirret og stiller spørgsmålstegn ved, om du mon burde begrænse sig.
Du elsker at søge ny viden
Du søger meget viden uden for dig selv.
Du forsøger at finde ud af, hvordan du får rykket dig, og hvordan du sikrer dig, at der kommer mere gang i dine drømme og din virksomhed.
Desværre har du mere end en gang oplevet at investere i et onlineprodukt, som du enten ikke fik brugt eller faktisk bare ikke fik noget ud af.
Derfor er du også lidt påpasselig, når du skal investere igen – specielt, hvis det er et større forløb.
Men kan du til gengæld mærke, at det føles helt rigtigt, så rykker du med det samme.
Du skal dog have hjælp til at integrerer det du lærer i praksis, fordi ellers kommer det bare ind sammen med alt den anden viden du har uden at rigtig at blive brugt.
Nogle gange kan du også godt komme til at tro, at det er en anden, der har svarene på dine udfordringer.
Det ved jeg selvfølgelig godt ikke passer.
Du har alle svarene selv, men du kan dog godt have brug for hjælp til at finde dem og hjælp til at mærke dig selv og sætte handling bag tankerne og drømmene.
Du handler i stedet for at planlægge eller planlægger i stedet for at handle
Der kan godt være lidt ubalance for dig, når det kommer til at handle og planlægge.
Nogle perioder planlægger du en masse.
Laver visionsboards.
Skriver ideer ned.
Planlægger, hvordan du vil gøre (på et tidspunkt).
Men du får ikke rigtig handlet på det.
Andre perioder så handler du hele tiden uden at få reflekteret over, hvad pokker det egentligt er, at du laver.
Det kan også sagtens tænkes, at du altid falder mere i den ene grøft end den anden.
Altså at du enten er en planlægger eller en handler.
Så du kan godt se, at du har brug for hjælp til at få noget mere balance i tingene.
Du leder efter den rigtige måde at gøre tingene på
Desværre kan du nogle gange godt komme til at tro, at der findes en bestemt opskrift, når det kommer til succes.
Jeg ved jo godt, at der er bestemte ting, der er kloge at gøre og andre, som ikke er så smarte.
Men helt grundlæggende har du brug for at få at vide, at tingene kan gøres på mange måder, og at du skal være opmærksomhed, hvis nogen påstår at have det endelig svar.
Derfor har du brug for at blive mindet om, at du skal stole på sin egen intuition uanset, hvem det er, der forsøger at hjælpe dig.