Dengang jeg havde tjent min første million….

…Og slet ikke var glad.

Har du nogensinde hørt om de der mennesker, der fortæller om, hvor deprimerende det var for dem at tjene deres første million?

De der mennesker, der siger “så tjente jeg min første million, og så stod jeg bare der med følelsen af….slet ikke at være glad”.

Har du også hørt de historier?

Så har du måske ligesom mig også tænkt

“ja fuck dig…

Den er god med dig.

Når jeg tjener min første million, så kan jeg edder fandme love dig for, at jeg kommer til at være glad.

Det er jo svaret på alle mine bønner.

Så én ting er sikkert – det der kommer ikke til at ske for mig”.

Har du også tænkt sådan?

Det har jeg.

Jeg syntes faktisk, at den slags historier var lidt mærkelige.

Jeg sad der og drømte om alle de der penge, og dem der så havde formået at knokle sig til dem sagde, at de sket ikke var glade for dem.

Det fattede jeg simpelthen ikke.

Lige indtil.

At jeg selv tjente min første million kroner.

Og…

Ikke var glad….

Fuck!

Tik….Du har nu passeret en million kroner….

Jeg ved sgu faktisk ikke helt, hvad jeg havde forventet.

Måske i det mindste lidt fyrværkeri.

Eller en følelse af at være “komplet”.

Eller i det mindste da at være glad.

Men det var jeg ikke.

Helt ærligt så ænsede jeg dårligt nok, at jeg havde passeret “the one million mark”.

Vildt ikke?

Ved du, hvad der virkelig skete lige i det øjeblik?

Jeg kiggede på tallet.

Og tænkte – det er sgu da fedt nok.

Skrev til et par venner “se hvad jeg har opnået”.

Prøvede at peppe mig selv op.

Rose mig selv.

Men sandheden var, at jeg følte mig flad.

Jeg var ikke glad.

Hvilket kom helt bag på mig.

Hvordan kunne jeg have opnået det, som jeg altid havde drømt om, og så bare slet ikke være glad?

Hvordan kunne jeg være blevet “en af dem”?

Den oplevelse startede en helt rejse af soulsearching

Det her øjeblik er en del år siden, men jeg husker det som i går.

Pludselig (okay det tog lidt tid…hehe) gik det op for mig, at jeg simpelthen havde misset noget.

Jeg havde søgt i det ydre.

Jeg ved ikke, om det her overhovedet giver mening – eller om det først giver mening, når du rammer den famøse million.

Men jeg troede uden pis, at de penge var svaret på min lykke.

Jeg troede at andres anderkendelse var svaret på min lykke.

Jeg troede lykken var at skabe resultater.

For når jeg skabte resultater, så følte jeg mig god nok.

Læs lige det igen.

Når jeg skabte resultater, så følte jeg mig god nok.

Fuck!

Jeg knoklede som en gal for at skabe resultater men var ikke glad – altså som i ikke glad

Det ville jo være fedt for historiens skyld, hvis jeg tiøren var landet her, da jeg passerede en million kroner.

Men det gjorde den ikke.

Det tog mig en del år før jeg virkelig fattede, hvad der foregik.

Det tog mig en del mere knoklen før, at jeg fattede, at alverdens resultater, penge og andres anerkendelse ALDRIG kunne blive vejen til lykke og glæde.

For da jeg senere stod med mand, børn, hus, to biler, penge på kontoen, en succesfuld virksomhed (som jeg igen troede var svaret på min lykke), og stadig ikke var glad – så kunne jeg jo godt se, at der var mere at hente.

Som jeg tit siger “vi kan ikke vide, hvad vi ikke ved”, og der er altid noget smukt i at se tilbage på sin egen rejse og smile og sige “gud hvor sjovt, at det tog mig så lang tid at forstå” – og sådan bliver det nok ved.

“Du har et valg – Du kan knokle videre, skabe resultater og gå ned med stress + ikke være glad eller du kan gå ALL IN”

På et tidspunkt blev denne sætning ved med at dukke op i mit hoved.

Jeg var træt.

Ikke bare træt.

Jeg var VIRKELIG træt.

Jeg havde tre børn.

En mand.

Og jeg drev virksomhed, som om jeg var single og ikke havde tre børn og en mand.

Det kan man kun gøre i en vis periode.

Jeg ramte punktet, hvor jeg var så udmattet og ked af det

Jeg husker, jeg talte med to veninder, og jeg hulkede i telefonen.

Jeg husker, hvordan jeg sagde “jeg har det hele. Jeg har fucking det hele. Men jeg er ikke glad. Jeg er træt. Træt af at præstere. Træt af at løbe rundt. Træt”.

Min sjæl var fuldstændig indtørret som en gammel rosin, der har ligget lidt for længe under sofaen.

Den var tør.

Citronen var presset.

Der var ikke mere saft.

I hverken mig, citronen eller rosinen.

Dette blev et vendepunkt i mit liv – jeg stod ved en skillevej

På det her tidspunkt stod jeg virkelig ved en skillevej.

Stress, depression eller nydelse, flow og glæde.

Det eneste, det krævede var, at jeg turde have tillid til, at universet ville støtte mig, hvis jeg tog springet.

Seriøst – jeg havde ikke noget valg.

Jeg besluttede at lukke ned for alt i min virksomhed, der ikke længere var mit unikke bidrag.

Jeg lukkede ned for alt det, som tjente mig penge, men ikke indeholdt nydelse, lethed, sjov og glæde.

Jeg sendte egoet ud for døren og fjernede fokus på det at tjene penge.

Jeg flyttede fokus over på nydelse, lethed, sjov, leg og at bidrage fra hjertet.

Og det, der nu skete, var fuldstændig vildt

Da jeg ENDELIG tog ansvar for mit unikke bidrag i denne verden.

Da jeg ENDELIG begyndte at følge nydelsen.

Da jeg ENDELIG bare var mig helt upoleret.

DER – lige DER åbnede flowet sig.

Det var fandme som om, at hele universet rettede ind og sagde “we got you. Bare tag et skridt ad gangen – så vil alt, hvad du drømmer om lande for dine fødder”.

Jeg tog et skridt ad gangen.

Tog ejerskab for mit unikke bidrag.

Sorterede alt fra, der ikke længere skulle med på rejsen.

Og boooooom….Flow, nydelse, sjov, glæde og kilden i maven.

Plus mine drømmekunder begyndte at banke på min dør.

Jeg holdt op med at knokle og jage resultaterne.

Hold op med at jagte kunderne.

Stod bare i mit eget lys.

Beamede.

Og så landede resultaterne + det aller vigtigeste JEG VAR/ER GLAD.

Klem M

Ps. vil du også gerne være gladere, føle dig mere let og tiltrække mere overflod i dit liv?