fbpx

5 grunde til at manifestation ikke virker for dig!

Hey smukke dig!

Måske er du en af dem, der ofte tænker “hvorfor lader det til, at manifestation virker for alle andre end mig?”

Eller “hvorfor er det, at det kun virker nogle gange?”

Det vil jeg gerne tale med dig om i dagens blogindlæg. 

Jeg vil nemlig gerne give dig 5 grunde til at manifestation ikke virker for dig:

  1. Du ved ikke, hvad du vil have.

    Rigtig mange tror,  at de ved, hvad de gerne vil have, men når jeg så spørger dem, så er det simpelthen SÅ tydeligt, at energien er super uklar. 

    Så hvad er det DU drømmer om? Hvad er det, du gerne vil manifestere? Hvad er det, du gerne vil have? Hvis der er no limits?

    Sæt dig ned og skriv det ned! Det at du bliver klar i spyttet, sætter gang i energien og allerede der vil du kunne opleve, at du manifestere mere af det, du gerne vil. 

  2. Du blokerer det

    Universets “normale” tilstand er overflod. Overflod af penge, kærlighed, lethed, sjov, nydelse osv. 

    Dvs. at hvis der lige nu ikke er overflod i dit liv, så blokerer du for det på en eller anden måde. Det kan være via dine begrænsende overbevisninger. Det kan være via dine vaner. Det kan være, fordi at du føøøøler, at du mangler (og derfor tiltrækker mere mangel). Universets grundlæggende tilstand er overflod, og det er DIN opgave, at blive et match til det (ved at arbejde med din MindBration® – mindset og vibration), som du gerne vil tiltrække. Når du bliver et match til det, som du gerne vil tiltrække, så kan du ikke undgå, at det vil begynde at dukke op i dit liv – det er en lov – nemlig loven om tiltrækning. 

  3. Du er utålmodig, og bliver ved med at fokusere på “hvorfor det ikke er her endnu”. 

    Mange er skyldige i det her. Når du fokuserer på “er her ikke endnu”, så er det blot det du genmanifestere – altså “er her ikke endnu”, og så kan det ikke lande i dit liv. 

    Universet hører ikke, hvad du siger, men hvad du minbrerer (tænker og føler). 

    Utålmodighed er grundlæggende et tegn på manglende tillid. Manglende tillid til, at du er støttet, og at universet har din ryg og altid står klar til at give dig det, du drømmer om. 

  4. Du tror, du skal knokle dig til dine resultater

    Når du tror, at du skal knokle dig til dine resultater, så er det sådan, det bliver (loven om tiltrækning you know). Så “tror” universet, at det er sådan, du foretrækker det – at knokle dig til tingene, og derfor får du ikke flow og lethed, men blot flere muligheder for at knokle dig til dine resultater. 

    Husk på at dit ydre blot er en afspejlning af, hvad der foregår i dit indre. Så hvis du tror, at man skal yde for at kunne yde, så er det lige præcis DET, du tiltrækker. 

  5. Du har overbevisningen om, at manifestation ikke virker for dig

    Du har allerede hørt mig sige det et par gange i det her indlæg. Det du sender ud, er det, du får igen. Så når du siger “det virker ikke for mig”, så er det lige præcis DET, du tiltrækker, at det ikke virker for dig. Prøv i stedet at sige “jeg er åben for at se det her på en anden måde. Jeg er åben for at manifestation virker for mig”, og så skal du bare se løjer. 

 

Kan du genkende nogle af de 5 punkter – hvis manifestation ikke virker for dig på nuværende tidspunkt så vid, at det blot er et spørgsmål om, at du er villig til at arbejde med dig selv. 

Når du arbejder på at blive et match til det, som du drømmer om, så VIL du tiltrække det, du drømmer om. 

Flere penge, bedre relationer, vægttab, mere glæde, mere energi, nydelse, frihed osv. 

ALT er muligt, når du er villig til at arbejde med din MindBration®. 

Hvis du er klar til at lære at manifestere på kommando – så er det HER DET SKER

Glade hilsner